Riviera Audio Laboratories
Fremtiden for analog lyd.
Riviera ønsker ikke at imponere med spektakulære specifikationer og smart retorik – i stedet er det musikken, der får lov at vise vejen. Man bliver straks forført af Rivieras unikke lyd, som er varm, naturlig og flydende musikalsk uden at blive tåget og romantisk. Kraftfuld, når musikken kalder på styrke, og vidunderligt smuk, når optagelsen tillader det.
Riviera Audio Laboratories blev grundlagt i januar 2017 med målet om at skabe innovative, smukke produkter i den absolutte topklasse. Riviera består af tre medlemmer, som alle drives af den samme passion for håndværk og musik.
Først og fremmest Luca Chiomenti, som har designet og fremstillet hi-fi-produkter siden 1990’erne. Han kombinerer teknisk ekspertise med italiensk håndværk, hvilket nu kommer til udtryk i Rivieras fantastiske produkter. Silvio Delfino er ansvarlig for import og eksport. Han har solid erfaring fra det globale hi-fi-marked og bidrager nu med sin omfattende ekspertise til Riviera. Marco Muzio er specialist i industriel design og tilfører Riviera sin enestående kompetence inden for design og fremstillingsteknikker.